Referat af spillermøde d. 19. juni 2008, kl. 18.30:
Tilstede:
René Sloth, Claus Vest, Mark, Lars, Kim H, Henrik Mansa, Claus M., Jacob D, Dennis, Henrik F, Henrik H, René E. (Altså manglede ca. 30 medlemmer!)
Dirigent: Henrik H
Referent: Henrik F
- Den kommende sæson: Der er nogle uafklarede punkter. Sæsonstart tirsdag d. 12. august 2008 kl. 20.00 – 23.00. Haltider vil for hele sæsonen være tirsdage kl. 20-23 og torsdage kl. 21-23; spillere møder ½ time før og varmer op selvstændigt. Kasper M. vil søge efter træningsmakker til 1.holdet. Enkelte spillere spiller ikke den kommende sæson primært pga. skader. Tre spillere genstarter. Claus Thomsen vil gerne spille, men kan evt. fortsætte som spillende træner, hvis ikke der findes en anden træner. Der ønskes en meget snarlig afklaring på trænersituationen på 1. holdet samt for 2. holdet, Kasper M. vil stå for dette. Vi fortsætter med et 1. hold, et 2. hold samt et Old Boys hold. Der diskuteredes det manglende engagement og fremmøde – specielt på 1. holdet – og opfordres til højere selvjustits. Kontingent stiger til 600 kr. pr. halvår. Første opkrævning bliver til efteråret.
- Håndboldudvalg: Der er mandefald i udvalget og der mangler nye medlemmer; Casper T, Claus V og Kim H melder sig. Håndboldudvalgets arbejdsopgaver fremlægges som inspiration til kommende kandidater til diverse poster. Dennis gennemgår administration af økonomi. Han vil oplære den, som overtager opgaven, som i gennemsnit tager ca. 1 time/uge. Interesserede bedes melde sig. Dennis fortsætter vedligeholdelse af adresseliste og Groupcare. René E og Claus V vil varetage sponsorsøgning. Alle, der har idéer til sponsor-kontakter bedes melde sig. Alle opfordres til forslag/kritik/ros til håndboldudvalget. Det respekteres naturligvis, hvis man gerne vil forblive anonym udadtil. Håndboldudvalget har tavshedspligt, så hvis man ikke ønsker sit navn offentliggjort af en eller anden årsag, er det helt i orden. Blot at udvalget kender identiteten.
- Mentor-funktion for nye spillere: Henrik S og Henrik M vil være mentorer. Håndboldudvalget vil udforme funktionsbeskrivelse. Der ønskes bl.a. flere arrangementer, f.eks. café-ture, bowling, picnic o.l.
- Turneringer/stævner: Ca. 14 spillere deltager i EuroGames ’08 i Barcelona og ca. otte spillere deltager i Snipers Cup, Stockholm umiddelbart efter Barcelona. Det understreges, at spillere, der evt. måtte have kontingentrestancer IKKE kan deltage i stævner.
- Eventuelt: Alle opfordres til at deltage i CPH Pride’s optog under PAN Idræts faner lørdag den 16. august 2008. Sommerfest hos Henrik F udsættes til 6. sept.
Mødet slutter 19.45 og dirigenten takker for god ro og orden.
Referat af spillermøde 19. februar 2008
- Præsentationsrunde.
Punkt 1:
Status, holdinddeling, træningstider, trænere mm
- Trænere/holdledere skal mødes snarest for at koordinere træning, såvel som holdinddeling.
- Trænere/holdledere skal informere hinanden, hvis der rykkes rundt på spillere. Eksempelvis hvis 1. Holdet ønsker at benytte sig af en spiller fra 2. Holdet. Samtidig skal holdansvarlig finde en erstatning i form af en anden spiller!
- Claus (træner) vil gerne vente til næste sæson med at "udtage" en førsteholdstrup.
- Målsætning for 1. Holdet næste sæson: Oprykning!
- Claus (træner) ytrede at han som træner klart ville foretrække at bruge spillere til kamp, som kommer regelmæssigt til træning, fremfor spillere der sjældent dukker op. Uanset niveau!
- Der arbejdes på en træningsløsning om tirsdagen, da vi er for mange sådan som det ser ud lige nu.
Stævner
- Stævne i Oslo (d. 11.-13. April): 8 spillere allerede tilmeldt, 2 er usikre. Deadline for tilmelding: 29/2!
Vil koste ca. 1000 kr. plus lommepenge.
- Stævne i Barcelona (Eurogames d. 24. – 27. juli): 15 forholdstilmeldinger. Opmærksom på at det bliver dyrere at tilmelde sig efter d. 1/3! Tilmelding via link på Groupcare.
Der blev talt om evt. at bo i Sitges (forstad til Barcelona) da dette er billigere. Bård undersøger!
- Stævne i Paris: Ingen tilslutning! Håndboldudvalget melder fra til stævneledelsen.
Punkt 3:
Vores eget håndboldstævne, lørdag d. 4. oktober
- Eget stævne d. 4 oktober 2008. Overordnet "Boss" : Håndboldudvalget (primært Dan).
- Udvalg:
Kasper M
Tommy (på sidelinjen)
Flemming
Jens
Formand: Kasper M
- Festudvalg: Kan evt. henvende sig til Morten Moseholm der har erfaring i dette henseende.
Henrik
Claus
Aske
Kim
Rose
Formand: Claus
- Showgruppe:
Henrik S
Jacob
Søren
Formand: Henrik S
- Håndboldudvalget udarbejder et budget der vil blive videregivet til grupperne!
Punkt 4:
Fest med Cph. Mermate/Pan svømning d. 29. marts
- Opbakning fra de fleste…..
Martin koordinere med Svømmerne.
Punkt 5:
Økonomi, status herunder kontingent
- Overskud 2007: Kr. 8.972. Håndboldudvalget tilføjer at økonomien ser sund ud.
- "Hemmelig" kasse afskaffet, da denne ikke var lovlig.
- Kontingent stigning fra 550 kr. til 600 kr. vedtaget af håndboldudvalget.
Brug af ulovlige spillere ved kampene
- Konsekvens af brug af ulovlige spillere i Pan håndbold (dvs. spillere som ikke er meldt ind i klubben, eller har udeståender med Kbh. Håndboldforbund) vil være eksklusion fra Pan håndbold!
Sponsorer/frivilligt arbejde
- Hvis nogle spillere har kontakter til evt. potentielle sponsorerer, bedes de henvende sig til håndboldudvalget.
- Morten, Dan og Mikkel undersøger sponsorerer til f.eks. nyt spillertøj.
- Snakken faldt på frivilligt arbejde for at tjene nogle penge til klubben, og for at gøre stævne ture billigere.
- Mortens firma ville gerne sponsorere en bowlingaften for Pan håndbold – Søren hjælper med at arrangere.
Punkt 8:
Evt.
- Opbakning om sommertræning 1 gang om ugen ca. 2 timer.
- Opbakning om at deltage i sommerturnering med 1 hold, som vil være et blandet hold med spillere fra både Pan 1, 2 og 3.
- Opbakning om forslag vedrørende flere sociale sammenkomster, holdende imellem. Pan 1, 2 og 3 vil fremover skiftes til at arrangere et socialt arrangement, der som udgangspunkt skal foregå én gang hver 2.-3. måned.
- Tommy opfordre folk til at melde sig til Pan vandpolo, hvis lysten er der. Henvendelse til Tommy for yderligere information.
Varighed af møde: 1 time og 50 minutter.
PS: Ca. 10 spillere forlod mødet lidt tidligere, da de skulle spille træningskamp. De var dermed ikke tilstede da punkt 8 blev gennemgået.
Mvh Referenten.
Referat af udvalgsmøde 7 februar 2008.
Deltagere: Henrik H, Dennis, Kasper, Dan
Fraværende: Søren og Henrik M
Dagsorden
1) Spillermøde tirsdag d. 19/2, kl. 19.00
Der indkaldes med følgende dagsorden:
- Status, holdinddeling, træningstider, trænere mm
- Stævner
Oslo d. 11.-13. april
Paris, Pinsen, 9.-11. maj
EuroGames Barcelona, 24.-27. juli
Hvilke stævner er der interesse for og hvem vil være koordinator på de enkelte stævner?
- Vores eget håndboldstævne, lørdag d. 4. oktober,
Der skal nedsættes et stævne-udvalg, et fest-udvalg og en show-gruppe
Valbyhal 2 og 3 er booket fra kl. 8-18
- Fest med Cph. Mermate/Pan svømning d. 29. marts.
Hvem vil være tovholder fra håndbold sammen med Rune fra svømmerne?
- Økonomi, status herunder kontingent
- Brug af ulovlige spillere ved kampene
- Sponsorer
Vi fik ikke aftalt hvem der skriver/udsender dagsorden samt hvem der er ansvarlig for hvilke punkter.
Dennis og Henrik H kan ikke deltage i spillermødet.
2) Stævner, se punktet under pkt. 1
3) Eget håndboldstævne, se punktet under pkt. 1
4) Økonomi
Vi har ca. kr. 7000 i egenkapital.
Det lyder umiddelbart af meget, men skyldes primært færre udgifter til træner sidste år.
Der skal indkøbes diverse remedier og bolde (2 stk. kampbolde pr. hold, samt bolde til træning) og vi vil gerne sikre at der er økonomi til udforudsete udgifter samt medlemspleje (sociale aktiviteter).
Vi har derfor belsuttet at kontingentet for efterårssæson hæves til kr. 600/halvår (nuværende sæson kr. 500/halvår).
Dette skal der orienteres om til spillermødet
Referat af udvalgsmøde 15. januar 2008.
Deltagere: Dennis Nygaard, Henrik Hansen, Kasper Madsen, Henrik Mansa og
Dan Maagaard.
Fraværende: Søren
1) Valg af referant.
Dan blev valgt.
2) Godkendelse af sidste referat
Dette blev godkendt uden anmærkninger.
3) Præsentation af træner. Kontrakt og vilkår.
Claus Thomsen som også træner et puslingehold i FIF har meldt sig som
træner. Kasper og Dan tager en snak med Claus om forventninger og vilkår
etc. Udvalget hilser Claus velkommen, da vi i lang tid har sukket efter en
træner.
4) Stemning på 1. holdet.
Der har været spillermøde på 1. holdet, hvor stemningen på holdet var et af
emnerne. Der blev talt ud og det blev besluttet af kigge fredad.
5) Op- og nedrykning af spillere. Diskussion og beslutning.
Vi har over et stykke tid talt en del om hvordan op og nedrykning af
spillere fra og til 1. og 2. holdet skal foregå, således at vi hele tiden
sikre en stabilitet på begge hold.
Det blev i udvalget besluttet at træneren sætter en bruttotrup, hvor
antallet af spillere afstemmes med udvalgets medlemsrepræsentanter Kasper
Madsen og Dan. Det forventes at træneren har respekt for de respektive hold
og deres stabilitet. Såfremt der foregår op og nedrykning af spillere, skal
dette foregå i overensstemmelse med holdlederne på de indvolverede hold.
6) Brug af ulovlige spillere.
Vi har brugt en ulovlig spiller på 1. holdet og det skal præciseres på det
kraftigste, at dette ikke i fremtiden accepteres!!! Holdlederen skal sikre
og har ansvaret for at nye spillere er spilleberettigede. Dvs. at vi har
spilletilladelsen.
7) Økonomioverblik.
Det endelige økonomioverblik afventes fra hovedforeningen. Når dette
overblik haves, indkøbes 15 alm. og 6 kampholde (2 til hvert holds tasker).
8) Sociale arrangementer.
Vi skal have gang i nogle sociale arrangementer på tværs af holdene, da vi
synes det er vigtigt for sammenholdet i Pan Håndbold generelt.
Der laves en turnusordning således at ansvaret for sådanne arrangementer
går på skift mellem holdene.
3.-holdet er initiativtager på 1. arrangement.
9) Stævner.
- Oslo i april
- Paris i maj
- Eurogames i uge 30 i Barcelona
- 1 weekend i oktober har vi selv stævne i Kbh.
10) Eventuelt.
Der er fælles spillermøde tirsdag d. 19.2.2008 kl. 19 i Valbyhallen.
Referat af udvalgsmøde 29. november 2007.
Til stede: Dan, Søren, Kasper og Dennis
Fraværende: Henrik og Henrik
Allerførst: Et stort velkommen til Dan som 1.holdets nye repræsentant. Vi håber, vi får et godt samarbejde.
TRÆNINGEN:
1.holdet overvejer om de skal fortsætte med samarbejdet med Ajax pga. manglende fremmøde fra Ajax’ side. Dan kontakter Brian fra Ajax, og vi afventer.
Trænersituationen: Vi har ingen potentielle emner. Kasper skriver til KHF for at høre, om de evt. kan hjælpe.
Søren appellerede til mere disciplin til træningen. Folk er useriøse og kommer dumpende langt inde i træningen. Det er lidt slapt. Kasper skriver ud på Groupcare om dette.
I de tilfælde, hvor 1.holdet har den ene ende af hallen og resten den anden, vil Harry gerne tage sig af træningen af 1.holdet. Søren vil gerne påtage sig torsdagstræningerne i det omfang, han selv er der. Det blev modtaget med kyshånd, og første gang bliver torsdag den 6. december.
ROKERING AF SPILLERE HOLDENE IMELLEM:
Reglerne omkring ovennævnte som vi vedtog på spillermødet hos Bård i sommer, er ikke blevet overholdt, hvilket har medført stor utilfredshed hos 2.holdet. Der blev præciseret, at 1.holdet ikke bare napper spillere uden forudgående dialog og accept fra 2.holdets holdleder(e).
Dan vil gerne gøre op med den måde vi inddeler holdene på. Han mener, at den ansvarlige for 1.holdet skal have carte blanche til at vælge spillere. Det udløste en heftig diskussion, og vi var grundlæggende enige om, at det er sådan det kører i alle andre klubber, og vi kan alle se det rigtige i dette. Det fordrer konkurrenceelementet, men Kasper og Dennis mener, at det har alt for store omkostninger for 2.holdet og klubben som helhed. Kasper og Dennis frygter, at flere spillere så vil stoppe. Vi blev enige om, at vi i udvalget må stemme om, hvorvidt der skal ændres på dette, men først når udvalget er samlet.
KONTINGENT:
Søren spørger til kontingent. Hvem har betalt, og hvem har ikke betalt? Dennis følger op på dette, og fremlægger på næste udvalgsmøde.
EGET STÆVNE I ’08:
Datoen er fastsat til den første weekend i oktober (3+4+5). Kasper og Henrik H sørger for reservation af haller.
SOCIALE ARRANGEMENTER:
Rykkes til næste møde.
EVENTUELT:
Vi har fået henvendelse fra svømning om afholdelse af fælles fest for svømmerne og håndboldspillerne. Dennis har svaret Runi fra svømning, at vi drøfter det på næste udvalgsmøde, men vi synes, at det er en god idé.
Tommy har skrevet omkring rammerne for håndboldturneringen i EuroGames ’09. Rykkes til næste møde.
Fremtidige udvalgsmøder:
Torsdag den 10. januar
Torsdag den 7. februar
Torsdag den 7. marts
Torsdag den 3. april
Torsdag den 8. maj
Torsdag den 12. juni
Som udgangspunkt starter møderne kl. 20:00, men kan i tilfælde af behov for yderligere tid starte tidligere. Desuden kan der kommer ad hoc møder.
Referent: Dennis